Fodbold VM 2018

Vi er gået ind i et stort sportsår, og alle de mange begivenheder kommer hele året som perler på en snor. Der er de olympiske vinterlege, tilbagevendende årlige begivenheder som Tour de France og andre store cykelløb, og så er der verdensmesterskaberne i fodbold. For mange den største sportsbegivenhed overhovedet og noget, som næsten kun kan matches af OL. Denne gang er det Rusland, som har fået æren af at afholde verdensmesterskaberne, og de har brugt mange ressourcer og timer på at blive klar.

Fodbold VM 2018

Danmark Spil Schema VM 2018

16. juni: Gruppe C: 18.00 Peru-Danmark (Saransk)
21 juni: Gruppe C: 14.00 Danmark–Australien (Samara)
26. juni: Gruppe C: 16:00 Danmark-Frankrig (Moskva)

Grupperne til Verdensmesterskaberne 2018

Grupperne til Verdensmesterskaberne er faldet ud på denne måde:

  • Gruppe A: Rusland, Uruguay, Egypten og Saudi Arabien
  • Gruppe B: Portugal, Spanien, Iran og Marokko
  • Gruppe C: Frankrig, Peru, Danmark og Australien
  • Gruppe D: Argentina, Kroatien, Island og Nigeria
  • Gruppe E: Brasilien, Schweiz, Costa Rica og Serbien
  • Gruppe F: Tyskland, Mexico, Sverige og Sydkorea
  • Gruppe G: Belgien, England, Tunesien og Panama
  • Gruppe H: Polen, Colombia, Senegal og Japan

Som altid er der nogle hold, som har været mere heldige end andre, og det er også lidt med lykke og fromme, om du komme videre fra gruppespillet, men i bund og grund så er det holdets vilje og evnen til at spille fodbold og det at kunne opnå resultaterne, som er udslagsgivende.

Gruppe A

Gruppe A er med værtsnationen Rusland, det er en rimelig heldig lodtrækning, de har fået og med et hjemmepublikum i ryggen, så vil der være god grund til at tro, de kommer videre fra gruppen.

Gruppe B

Gruppe B er en gruppe, hvor det er Spanien og Portugal, der er favoritter, og det er nok en af dem som går direkte videre fra gruppen som dens vinder

Gruppe C

Gruppe C er Danmarks gruppe, og der er Frankrig en favorit til at gå videre, men alt kan ske, for bolden er rund.

Gruppe D

Gruppe D er en spændende gruppe, hvor der er flere om buddet, og det svageste hold på papiret er Island, men deres egen tro på succes er større, og deres vilje er enorm. Noget som de mere end beviste ved det seneste EM. Men det til trods er det nok Argentina, Kroatien eller Nigeria, som går videre.

Gruppe E

Gruppe E er med en af favoritterne, Brasilien, og resten af holdene er ikke spået den helt store chance her.

Gruppe F

Gruppe F er en gruppe, som er med vore nabolande Tyskland og Sverige samt Mexico og Sydkorea, og der er Tyskland storfavorit til at vinde gruppen. Tyskland kommer desuden som forsvarende verdensmestre, ubesejret i kvalifikationen, ja ikke en gang en uafgjort var det blevet til for dem, og mange spår dem som favorit til at vinde titlen igen.

Gruppe G

Gruppe G har England med, og de er sammen med Belgien en af favoritterne til at vinde gruppen, men Tunesien og Panama, som er de sidste to, er ikke uden evner, så der skal kæmpes om hver enkelt point.

Gruppe H

Gruppe H er med Polen, Colombia, Senegal og Japan, som alle er hold, der kan gå videre, og som alle kan overraske.

Fra den første kamp og frem i Fodbold VM

Åbningskampen bliver spillet den 14. juni 2018 og er mellem Rusland og Saudi Arabien. I vanlig stil er det altid værtsnationen, der får æren af den første kamp, og her møder de Saudi Arabien, som i hvert fald på papiret er en dårligere modstander. På den anden side er de første kampe som regel noget mere målfattige, og det er her de to første nationer skal føle modstanderen på tænderne, og i fodbold skal intet som bekendt udelukkes indtil det sidste fløjt er fløjtet.

Den næste måned kommer til at stå i fodboldens tegn, for der vil være fodbold over alt, og det er jo som bekendt i Europa, det bliver afholdt, så her i landet er der rigtig mange, som kan følge det i TV. Det gør det noget sjovere, også at kunne se, hvem der kommer til at løfte pokalen til sidst.

Denmark Fodbold VM 2018

Danmark til Fodbold VM 2018

Har du bare en lille interesse i Fodbold, så ved du selvfølgelig, at Danmark klarede skærene og kvalificerede sig til VM. Det kostede en ekstra kvalifikationskamp, hvor Danmark i fin stil slog irerne, der derfor ikke skal tage turen til Rusland til sommer.

Danmark starter ud den 16. juni 2018 kl. 18:00, hvor modstanderen hedder Peru. Dernæst skal vi møde Australien, der foregår den 21. juni kl. 14:00. Puljens kampe afsluttes mod Frankrig den 26. juni kl. 16:00. En dag hvor det nemt kan tænkes, at rigtig mange vælger at tage lidt tidligere hjem fra arbejde, for det kan blive lidt af en gyser, og det er samtidig en kamp, der kan være afgørende for Danmarks videre skæbne.

For ja Frankrig kan virke imponerende og som lidt af en mundfuld, men samtidig et hold, der sagtens kan slås. Vi sætter vores lid på, at de ikke har den bedste dag lige der, og at de samtidig går ind til kampen og har undervurderet deres modstander.

Er det ikke nok bare at se den hjemme eller tage ud til en af det mange storskærme, der med sikkerhed bliver sat op mange steder her i landet, så er der heldigvis rig mulighed for at booke lidt af en fodboldrejse og se kampen live på et stadion i Rusland.

Danmarks hold til Fodbold VM 2018

Vi kan endnu ikke være helt sikre på, hvilke navne, der vil være på spillerryggene i Rusland nu til sommer. I sidste ende er det en beslutning, der ligger hos Åge Hareide, selvom de fleste af os selvfølgelig har meget stærke holdninger om, hvem han bør udtage.

Vi kan endnu ikke være helt sikre på, hvilke navne, der vil være på spillerryggene i Rusland nu til sommer. I sidste ende er det en beslutning, der ligger hos Åge Hareide, selvom de fleste af os selvfølgelig har meget stærke holdninger om, hvem han bør udtage.

Noget af det mere interessante bliver, hvem der skal udfylde angriberrollerne, og det er ikke en nem beslutning for træneren at få hele puslespillet til at gå op.